Få læsegruppen til at passe ind i studieugen

Fælles læring på studiet kræver ikke lange møder eller en kalender, hvor alle aftener er optaget. Først og fremmest kræver det aftaler, som passer til undervisningen, forberedelsen og livet ved siden af studiet. Lysten til at mødes er sjældent nok til at få en læsegruppe til at fungere. Tiden sammen skal have et tydeligt formål, og rammerne skal være realistiske for alle. Begynd med det, I faktisk har brug for hjælp til, og byg samarbejdet op derfra.

Giv læsegruppen et konkret formål

Inden du inviterer andre til en fast læsegruppe, skal du kunne sætte ord på, hvad I skal bruge hinanden til. At læse sammen kan betyde alt fra stille forberedelse ved samme bord til diskussion af svære begreber. Begge dele kan fungere, men forventningerne skal stemme overens. Ellers møder én op med spørgsmål til pensum, mens en anden regner med at skrive sin aflevering i fred.

Vælg ét hovedformål for de første møder. Det kan være at gennemgå ugens regneopgaver, forklare centrale teorier eller øve mundtlige svar. Beskriv også, hvad møderne ikke skal bruges til. Hvis gruppen arbejder med at forstå pensum, behøver I ikke samtidig rette alles noter. En afgrænset opgave giver jer et tydeligt grundlag for at vurdere, om samarbejdet hjælper. Efter nogle møder kan I justere formålet, hvis andre behov er blevet mere aktuelle.

Hvem skal være med i læsegruppen?

Du behøver ikke samle de personer, du taler mest med i pauserne. Du kan gennemgå student-sucht-studentin.de for at lede efter andre studerende, der også ønsker et fast læsesamarbejde. Et fagligt samarbejde afhænger også af stabilt fremmøde, arbejdsform og viljen til at stille spørgsmål. Tal derfor med mulige gruppemedlemmer om, hvordan de plejer at forberede sig, og hvornår de reelt har tid. En person med studiejob tre eftermiddage om ugen kan sagtens bidrage, men mødetidspunktet skal passe ind i vedkommendes hverdag.

Begynd gerne med tre eller fire deltagere. Det er et praktisk udgangspunkt, ikke en fast regel. I en mindre gruppe er der tid til, at alle forklarer noget, og det er mindre besværligt at finde et fælles tidspunkt. Aftal en prøveperiode på eksempelvis tre møder, før I binder jer til resten af semesteret. Så kan I mærke efter, om tempo og ambitionsniveau passer sammen, uden at et dårligt match behøver at blive et personligt problem.

Gør læsegruppen til en fast aftale

En fast tid i kalenderen sparer jer for gentagne beskeder om, hvem der kan hvornår. Se på undervisningsplanen, transporttiden og de tilbagevendende afleveringsfrister. Et møde lige efter en forelæsning kan passe godt, hvis alle allerede er på stedet. Et tidligt morgenmøde er måske mindre realistisk, hvis flere pendler. Vælg et tidspunkt, hvor I faktisk kan møde op, frem for at forsøge at skabe den perfekte studieuge.

Aftal både et start- og et sluttidspunkt. Et møde på 75 minutter er en overskuelig ramme at afprøve og kræver, at I prioriterer indholdet. Reservér et lokale, hvis det er muligt, og aftal, hvor I ellers kan sidde. Beslut også, hvor og hvor sent man kan melde afbud. Hvis kun to kan deltage, skal I på forhånd vide, om mødet fortsætter, eller om I arbejder hver for sig den uge.

Aftal forberedelsen, før I mødes

Den fælles arbejdstid går hurtigt med ventetid, hvis deltagerne begynder forskellige steder. Forberedelsen behøver ikke være omfattende, men den skal være præcist beskrevet. Skriv, hvilke sider, opgaver eller forelæsningsnoter mødet handler om. Bed hver deltager om at medbringe noget konkret, eksempelvis to spørgsmål og et forsøg på at løse en opgave. Så har I noget at tage fat på, også når alle synes, at stoffet er svært.

Forestil jer en læsegruppe, der mødes efter tirsdagens undervisning. Alle har læst det aftalte kapitel, men én har ikke forstået forskellen på to begreber. En anden har fundet en passage, som virker selvmodsigende. De begynder med de spørgsmål frem for at genfortælle hele kapitlet. Hvis nogen ikke har nået forberedelsen, kan vedkommende sige det inden mødet. Gruppen kan så aftale en afgrænset opgave til personen, så de øvrige ikke behøver at begynde forfra.

Brug mødet på forklaringer frem for oplæsning

Når alle er samlet, bør I bruge tiden på noget, der kræver flere perspektiver. Lad derfor ikke mødet blive en oplæsning af noter. Bed i stedet en deltager om at forklare et begreb uden at kigge i materialet, og lad de andre stille opklarende spørgsmål. Find derefter pensum frem, og undersøg, om forklaringen mangler en betingelse, en undtagelse eller en faglig præcisering. På den måde bliver det tydeligt, om I blot genkender en formulering eller selv kan bruge begrebet.

Del mødet op i få arbejdsdele. I kan bruge de første ti minutter på spørgsmål, derefter arbejde med udvalgte opgaver og til sidst notere det, der stadig er uklart. Lad rollen som mødeleder gå på skift. Opgaven er at holde øje med tiden og få alle med i samtalen, ikke at være gruppens underviser. Hvis en diskussion kører fast, så skriv spørgsmålet ned, og gå videre i stedet for at gætte jer til enighed.

Saml aftaler og spørgsmål ét sted

Gruppen behøver ikke et stort digitalt system. Et fælles dokument og én beskedtråd kan være nok, hvis de har hver sin funktion. Brug beskedtråden til praktiske ændringer og dokumentet til dagsordener, åbne spørgsmål og aftaler. Når oplysninger ligger spredt i private beskeder og flere mapper, bliver det svært at se, hvad der gælder. Vælg derfor ét sted til det materiale, alle skal kunne finde.

Hold dokumentet kort og overskueligt. Skriv mødedato, emne og forberedelse, og angiv, hvem der følger op på ubesvarede spørgsmål. Notér også, hvor en faglig forklaring stammer fra, eksempelvis et sidetal i pensum eller en bestemt undervisningsgang. Gruppens fælles noter er arbejdsnoter, ikke nødvendigvis korrekte svar. Markér usikre forklaringer tydeligt, så ingen senere læser dem som afklarede pointer. I behøver ikke samle alle deltagernes noter. Gem det, I skal bruge i det videre arbejde.

Tag skæv arbejdsfordeling op tidligt

Der vil være uger, hvor én deltager har mindre overskud eller er dårligere forberedt. Det behøver ikke ødelægge samarbejdet. Problemet opstår, hvis forskellen bliver ved, og resten af gruppen overtager arbejdet uden at tale om det. Tag udgangspunkt i det, I kan observere. Sig eksempelvis, at de aftalte spørgsmål ikke har været klar til de seneste to møder, frem for at kalde personen doven eller uinteresseret.

Spørg derefter, om aftalen skal ændres. Måske er forberedelsen for omfattende, eller tidspunktet passer ikke længere. Aftal en konkret justering og en dato, hvor I tager stilling til, om den fungerer. Skeln også mellem fælles forståelse og individuelt arbejde. Ved afleveringer skal I følge uddannelsens regler for samarbejde og brug af andres formuleringer. En læsegruppe kan diskutere fremgangsmåder, uden at deltagerne dermed må aflevere samme tekst eller løsning. Spørg underviseren, hvis grænsen er uklar.

Skift arbejdsform, når eksamen nærmer sig

De sidste uger før eksamen kan kræve en anden arbejdsform end semesterets almindelige møder. Tag udgangspunkt i prøveformen og de krav, uddannelsen har oplyst. Til en mundtlig prøve kan I skiftes til at trække et emne, forberede en kort forklaring og besvare spørgsmål fra de andre. Ved en skriftlig prøve kan I løse en opgave hver for sig på tid og bagefter sammenligne jeres metoder og begrundelser.

Giv konkret feedback. Var begrebet forklaret præcist? Blev alle dele af spørgsmålet besvaret? Hvor manglede der et mellemregningstrin eller en henvisning til pensum? Lad hver deltager notere sine egne næste opgaver, så de fælles øvelser også peger frem mod den individuelle forberedelse. Hvis du stadig tøver ved et bestemt emne, skal du sætte tid af til det i din kalender. Aftal eventuelt ét kort møde mere om netop det stof frem for at forlænge alle gruppens møder frem mod eksamen.